Slesvigske Musikkorps har i tidens løb haft en del tilknytning til Fyn. En overgang var det endda stationeret i Faaborg. Det fortæller Niels Hansen nærmere om i denne artikel. Hans far, Karl Holger Hansen, blev ansat ved musikkorpset ved dets oprettelse i 1941.

Fyn og den sønderjyske militærmusik

af Niels Hansen.

Indtil den store 'massakre' mod de militære musikkorps i 1932 var den sydvestlige del af Danmark velforsynet med regimentsmusik. Der var orkestre ved  2. Regiment i Sønderborg,  6. Regiment i Odense,  7. Regiment i Fredericia og  3. Dragonregiment i Tønder. Musikkorpset i Tønder var et hornorkester af  9-mandstypen. De tre andre var harmoniorkestre på ca. 20 mand incl. værnepligtige musikere.

Der blev i 1932 nedlagt ialt 15 musikkorps, og ved den delvise genoprettelse under krigen i 1941 blev det i første omgang kun til 4 nye orkestre - alle normeret som 15 mands hornorkestre suppleret med værnepligtige musikere. Det lå i luften, at når tyskerne var vel ude af landet igen, ville orkestrene blive udvidet til større velbesatte harmoniorkestre, og blandt musikerne var der flere fortrinlige træblæsere, der så fremtiden i møde med store forventninger. De blev imidlertid slemt skuffede, da udvidelserne som bekendt aldrig blev til noget.

Det ny  2. Regiments Musikkorps i Sønderborg fik et stort geografisk område at betjene, herunder også Fyn. Det har ikke været let at komme omkring under de herskende forhold. Der var stort set ikke andre muligheder end at benytte jernbanen. Ikke desto mindre blev det til adskillige koncerter og marchture i hele området, hvor man bogstaveligt talt spillede sig gennem det ene triumftog efter det andet. Fyns Tidende skriver den 31. juli 1942: ”I Gaar kom  2. Regiments Musikkorps fra Sønderborg paany til Odense, og der var Feststemning i Gaderne, da Korpset til fejende Marchmelodier drog gennem Byen.  (……)  Gensynet med den danske Militærmusik var hjerteligt, og overalt, hvor de dygtige Musikere kom frem, efterfulgt af Soldater fra Odense, stod Folk tæt i Gaderne.  (……)  Efterhaanden som Soldaterne nærmede sig Byens Centrum, blev Stimmelen tættere og tættere, og baade Tambourmajoren og Musikerne fik Blomster og glade Smil ligesom de tidligere Gange, hvor Regimentsorkesteret har glædet Odense med et Besøg.  (……)  Vi haaber paa et snarligt Gensyn.”

Faaborg som garnisonsby

I november 1942 måtte alt danske militær forlade Jylland efter ordre fra den tyske værnemagt.  2. Regiment fra Haderslev og Sønderborg blev stationeret i Faaborg.  Grundskolen (den senere Faaborg Sundskole) blev omdannet til kaserne, og der var også indkvartering hos byens borgere. Min far Karl Holger Hansen, der var regimentsmusiker, fortæller herom:

”Regimentet blev budt velkommen af den daværende borgmester Engelund, der udtalte: ”Det er jo kun en lille by, I er kommet til, men I vil snart finde ad af, at ”hvor der er hjerterun, der er der også husrum”. Ja, regimentet fandt snart ud af, at der var både husrum og måske i særlig grad hjerterum. Det blev til 42 reelle ægteskaber som følge af regimentets forflyttelse til Faaborg, så helt uden betydning er vort forsvar altså ikke !

Selvfølgelig sætter det jo liv i en lille by, når et helt regiment unge mennesker og et musikkorps pludselig bliver placeret i byen, og der kunne jo fortælles mange morsomme historier fra dengang, fordi både civilbefolkningen og regimentet var indstillet på, at sagen skulle ses fra den lyse side. Nu var det jo rationeringstider dengang, og en dag går det så som en løbeild blandt byens husmødre, at man på apoteket kunne købe husblas. Vor regimentschef var oberst Wulf Have. Oberstinde Have ringer så til apoteket og vil gerne købe noget husblas. Apoteker Hansen, han var jo en gemytlig mand, og han sendte straks en pakke husblas til oberstinde Have, og på et vedlagt kort skrev han: ”Hvor der er hjerterum, er der også husblas.” Men også oberstinden var kvik, og en halv time senere modtog apotekeren en buket blomster, og på et vedlagt kort stod der: ”Hvor der er en Have, der er der også en blomst.”

I den tid vi var stationeret i Faaborg, spiste musikkorpset i befalingsmandsmessen, der var indrettet i en gammel bygning på torvet ved Ymerbrønden. Bygningen havde stået tom i nogen tid, fordi den var dømt til nedrivning. Efter at soldaterne igen havde forladt byen, blev den imidlertid ”benådet” og istandsat, og den står der altså endnu.

Vi havde i messen en meget flink og kvik messemand, som hed Nielsen. Nå, han havde jo også en vis rutine i at servere, idet han i det civile liv var dyrepasser i Odense Zoologiske Have. Ja, det var da for resten den senere kendte inspektør Herold Nielsen, Odense Zoo.

2. Regiments Musikkorps i Faaborg. Det var dengang almindeligt, at man marcherede til og fra koncerterne.

Med Faaborg som udgangspunkt kom vi efterhånden til at spille til nationale fester over hele Fyn, og vi kom da også en del til Odense. Fra slotsgården her havde vi vore radiotransmissioner, da der ikke fandtes egnede pladser til dette formål i Faaborg.”

Der var naturligvis tale om direkte radiotransmissioner, og i Fyens Stiftstidende 11. juli 1943 var der billeder og omtale: ”Lørdag Middag fra Kl. 12 til 14 transmitterede Statsradiofonien en Koncert fra Slotsgaarden i Odense, hvor 2. Regiments Orkester, der for Tiden ligger i Faaborg, spillede. Koncerten var meget vellykket, og Orkesteret, hvis Leder er H.W. Kofoed, fik under Transmissionen mange Blomster af Odenseanerne og Hilsener fra Sønderborg.”

Musikkorpset arresteres

Faaborgs tid som garnisonsby sluttede brat den 29. august 1943, hvor den danske hær blev opløst, og den tyske general von Hanneken indførte militær undtagelsestilstand i hele landet. Tidligt om morgenen rykkede tyske soldater frem mod den danske kaserne på Grundskolen. Fra kirkegården blev der kastet en håndgranat ind på kasernepladsen, hvorved en officer og tre soldater blev lettere såret. Officerer, menige og musikkorps blev afvæbnet og interneret på skolen. Kort tid efter den blev befalingsmænd og officerer flyttet til internering andre steder på Fyn - og fåborgenserne viser deres sympati ved at flage på halv stang. Musikkorpset og de menige blev hjemsendt.

Musikkorpset sad i ca. 14 dage som fanger på Grundskolen. Hver dag blev musikerne under skarp bevogtning ført til spisning i befalingsmandsmessen på torvet, og min mor kunne så stå og kigge langt efter musiker og ”straffefange” Holger Hansen, som hun i de foregående måneder havde lært at kende og iøvrigt blev gift med i 1946.

Under fangenskabet på Grundskolen havde musikerne en gammel grammofon og én enkelt plade som eneste adspredelse. Det var ”Tiger Rag” i den særlige indspilning med 'Fumlerød Radio' (”Hwor er æ tiger ?  Hwa’ er’et du siger ? …”). Den plade fik de meget gavn af. Som alle andre skulle de jo høre dansk radio fra London, og så brugte de grammofonen til at skjule det med. Når udsendelsen begyndte med ”Her er London, BBC sender til Danmark”, blev det med det samme overdøvet af ”Hallo, hallo, her er Fumlerød Radio …. ”. Og de bevæbnede tyske vagtposter, der marcherede forbi ude i skolegården, anede intet.

Drama på havnen

Tilfangetagelsen i 1943 har dog ikke været den eneste dramatiske tildragelse i  2. Regiments Musikkorps’ første år. Her er en episode af en helt anden karakter: Engang skulle musikkorpset med færgen fra Faaborg til Mommark og videre til Sønderborg. Man samledes ved færgelejet og kom om bord på færgen. Dog var musiker Karl Agermose faldet i snak inde på havnen og opdagede først i allersidste øjeblik, at færgen var ved at lægge fra land. Han løb alt, hvad han kunne, op ad rampen og sprang … Hans trompet landede på dækket, men så langt nåede han ikke selv. Han røg lige ned i skruen, kunne hans kolleger konstatere, mens færgen gled længere og længere ud. Fra færgen kunne de så på større og større afstand følge med i, hvordan der ankom redningsmandskab, og Agermose blev fisket op af vandet - heldigvis nogenlunde uskadt, viste det sig senere.

Historien fandt også vej til aviserne i det øvrige land, og en dag kom musikdirigent Kofoed og fortalte: ”Jeg har lige fået brev fra min søster i København. Hun skriver: Hva’ fa’en er det for en historie med den musiker, der sprang i vandet ?”  Så var det, at min far ikke kunne lade være med at bemærke: ”Skrev hun ”hva’ fa’en ?”  Dagen efter kom Kofoed med et partitur og beordrede min far til at udskrive samtlige stemmer til hele musikkorpset. ”Så kan det være, det tæmmer lidt på Dem, Hansen !” De gamle musikdirigenter havde her et probat disciplinarmiddel. Vi befandt os jo i tiden inden kopimaskiner, nodeskrivningsprogrammer osv.  Nodeskrivning var en del af tjenesten, og det er ikke den eneste gang, min far og hans kolleger er blevet sat på plads med ekstraarbejde på denne måde.

Efter krigen

Efter musikkorpsets officielle opløsning som militærorkester fortsatte det 'under private former'. Der var både koncerter og radiotransmissioner fra slotsgården i Sønderborg med 'Medlemmer af tidligere 2. Regiments Musikkorps' eller 'Kofoeds Hornorkester'. Og straks efter befrielsen kunne musikkorpset atter samles som militærorkester.

Efter krigen blev forholdene lidt fter lidt normale igen, og musikkorpset kunne genoptage sit virke i det sydlige Jylland og på Fyn. De fleste af regimentsmusikerne var desuden medlemmer af det daværende Sønderjyllands Symfoniorkester. Nogle af dem var også strygere eller træblæsere, og sammen med andre lokale professionelle musikere og enkelte dygtige amatører var de her som pionerer med til at bane vejen for det senere landsdelsorkester. Når der så i regimentsorkesteret var godt med marchture, medvirken ved nationale begivenheder, koncerter for civilbefolkningen, parader, musik i forbindelse med store militærøvelser, radiotransmissioner osv. osv., har der været nok at gøre.

At der var travlhed, og at  2. Regiments Musikkorps fortsat var populært på Fyn, vidner bl.a. en overskrift i Fyens Stiftstidende fra sidst i august 1945 om: ”Odense tilsidesættes med Militær-Musik. Vi har ret til 2. Regiments Orkester to Gange om Maaneden, men har ingen Koncerter haft i August. Det maa sikres, at Forpligtelserne overholdes. ….. ”.

Nyt musikkorps i Odense

Langt om længe indså man fra officiel side, at det var helt utilstrækkeligt med kun 2 militærorkestre i det jysk-fynske område, og i 1953 oprettedes så  6. Regiments Musikkorps i Odense. Kofoed blev leder af det nye musikkorps, og knap halvdelen af musikerne fulgte med fra Sønderborg. Ved samme lejlighed blev  2. Regiments Musikkorps forflyttet til Haderslev.

I de følgende mange år havde den sønderjyske regimentsmusik ikke meget med Fyn at gøre.  2. og 6. Regiments Musikkorps (eller Slesvigske Fodregiments og Fynske Livregiments Musikkorps) fungerede hver for sig. Dog var der ind imellem samarbejde mellem de to orkestre, bl.a. når man udadtil skulle forsøge at skjule, hvor enestående små de danske militærorkestre er i sammenligning med udlandets. Ved sådanne lejligheder slår man to orkestre sammen til ét og får så tilsyneladende et stort orkester. I virkeligheden er det dog ikke andet end en fordobling af stemmerne og altså kun en halv løsning. De to fynske og sønderjyske musikkorps har bl.a. optrådt som et samlet orkester i forbindelse med kong Frederik IX’s  bisættelse i 1972.

I november 1992 fejrede man i Faaborg, at det var 50 år, siden byen blev garnisonsby for en kort bemærkning. Ved den lejlighed medvirkede naturligvis Slesvigske Fodregiments Musikkorps. De fynske og sønderjyske musikkorps har også afløst hinanden i forbindelse med ferier. Fynske Livregiments Musikkorps har f.eks. deltaget i vagtparaden på Graasten Slot, og da Fynske Livregiment i sommeren 1991 for sidste gang marcherede gennem Odense inden regimentets nedlæggelse, var det Slesvigske Fodregiments Musikkorps, der gik i spidsen for soldaterne. De fynske regimentsmusikere holdt sommerferie.

Musikkorps Fyn nedlægges

Efter Fynske Livregiments nedlæggelse fortsatte musikkorpset under navnet Musikkorps Fyn, men et par år senere blev det  i forbindelse med forskellige militære omstruktureringer besluttet også at  nedlægge musikkorpset. Der blev hurtigt samlet tusindvis af underskrifter mod nedlæggelsen, og ved nærlæsning af forsvarsforligets tekst blev Komiteen til bevarelse af Musikkorps Fyn med rådmand Søren Møller i spidsen opmærksom på, at den eneste udtrykkelige motivering for at nedlægge orkesteret var, at der ikke mere ville være et egnet prøvelokale til rådighed, når kasernen blev lukket.

De borgerlige partier i Odense Byråd foreslog, at man over for Forsvarsministeriet skulle tilkendegive, at kommunen ville stille de nødvendige lokaler til rådighed for musikkorpset. Byens socialdemokratiske borgmester Anker Boye kunne imidlertid ikke støtte forslaget, som dog blev vedtaget med en enkelt stemmes flertal, men kun fordi en af socialdemokraterne brød partidisciplinen og stemte sammen med den borgerlige fløj. Byrådets henvendelse til landspolitikerne kom derfor ikke til at virke ret overbevisende.

Musikdirigent Erik Hammerbak bebrejdede Anker Boye og hans parti den manglende støtte til  redningsaktionen, og han har nok ikke været tilstrækkeligt høflig eller diplomatisk i sine udtalelser. I hvert fald blev det hurtigt almindeligt kendt, at borgmesteren var blevet fornærmet på Hammerbak, og at forholdet mellem de to nu var ret anspændt.

De to fynsk-sønderjyske musikdirigenter: Hans W. Kofoed og Erik Hammerbak.

Musikkorps Fyn blev nedlagt pr. 1. juli 1997, og derefter hørte Fyn igen til den sønderjyske regimentsmusiks område. I 1953 var det 2. Regiments Musikkorps, som leverede musikdirigenten til Odense-orkesteret. Nu skete noget lignende men med modsat fortegn. Erik Hammerbak blev efter 20 år i Odense musikdirigent i Haderslev, og med ham fulgte musikerne Axel Tornehave, Kurt Jensen og Inge Haaning. Takket være de fynske regimentsmusikere fik Slesvigske Fodregiments Musikkorps midlertidigt en lidt mere acceptabel størrelse end de normerede 17 mand, som må anses for et absolut minimum, for at orkesteret kan fungere tilfredsstillende. For Tornehaves vedkommende blev det en tilbagevenden til den haderslevske regimentsmusik, hvor han var ansat fra 1960, indtil han i 1981 blev stabstambour i Odense.

Bespilningen af Fyn

Musikkorps Fyn gav årligt ca. 200 koncerter. Heraf blev ca. 120 afholdt i det fynske område. Ud over de rent militære arrangementer og de 'dagligdags' koncerter for civilbefolkningen på torve, pladser, gågader, plejehjem, skoler osv. var der også et par 'flagskibe': Først og fremmest nytårskoncerterne i Odense Koncerthus og koncerterne i Odense Rådhushal, som blev afholdt 1-2 gange om måneden i vinterhalvåret.

Når Slesvigske Fodregiments Musikkorps nu skulle 'bespille' en stor del af Musikkorps Fyns tidligere område  ud over at passe sit eget, ville det nok ikke blive til megen aktivitet på Fyn. Det første år blev det til ca. 10 fynske koncerter, heraf  2 i Odense Rådhushal - en efterårs- og en forårskoncert. Med så få koncerter var regimentsmusikken ikke mere en naturlig del af fynboernes hverdag, og derfor var det dobbelt vigtigt, at aviserne var omhyggelige med en fyldig forhåndsomtale, når der en sjælden gang var koncert. Det skete beklageligvis næsten aldrig, og det fik naturligvis konsekvenser for publikumstilstrømningen. Hvor det i Musikkorps Fyns tid ikke var ualmindeligt, at 5-600 mennesker fyldte Rådhushallen til en koncert, var der nu mange gange mindre end halvfuldt. Til en stort anlagt koncert under ledelse af Ole Kock Hansen, hvor der foruden musikkorpset medvirkede Haderslev Gymnasiekor og Vor Frue Cantori fra Haderslev Domkirke, har der således ikke været mere end 40-50 mennesker til at overvære koncerten.

Efter sådanne koncerter har jeg ofte over for Fyens Stiftstidende beklaget mig over den manglende forhåndsomtale. Senere gik jeg over til, hvis jeg havde fået opsnuset, at musikkorpset fra Haderslev skulle spille i Rådhushallen, at sende avisen en opsang på forhånd, men lige meget hjalp det. Avisens kulturredaktion interesserede sig først og fremmest for rene rockorkestre og så for at anmelde dyre restauranter på læsernes regning !

Hammerbaks fynske afskedskoncert

I efteråret 2003 mødte jeg en dag tilfældigvis en af de tidligere fynske regimentsmusikere. Han fortalte: ”Hammerbak skal gå af nu, og på søndag er der afskedskoncert i Rådhushallen.”  Det var først på ugen, og jeg skyndte mig at få skrevet til avisen, at i denne situation måtte de under ingen omstændigheder svigte.

Fredag hen under aften blev jeg ringet op af en journalist: ”Du har skrevet til os om en Erik Hammerbak og et eller andet militærorkester fra Haderslev.” Jeg sagde så en hel masse om, hvor vigtigt det var, at de forhåndsomtalte koncerten. ”Jamen sig mig” spurgte journalisten, ”kommer der i det hele taget nogen som helst til de koncerter ?” ”Ja,” kunne jeg svare ” hvis ellers folk ved det på forhånd, så kommer de.”

Ind imellem skulle man tro, at forholdene på en avisredaktion er sådan, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver, og jeg er derfor ikke klar over, om det virkelig var min 'indgriben', der bevirkede, at der kom en pæn forhåndsomtale i avisen, at Rådhushallen om søndagen var fyldt ligesom i de gode gamle dage, og at vi fik en flot og festlig afskedskoncert med Hammerbak. Men havde det gået, som det plejede, når regimentsmusikken fra Haderslev var på besøg, kunne vi måske have været heldige, hvis der på forhånd havde været en lille notits på nogle få linjer, samtidig med at avisen ved siden af kunne skrive en artikel over 2-3 spalter om en kattekilling, der var rendt væk men nu lykkeligvis var blevet genforenet med sin familie !

Fyn som regimentsmusikfrit område

Efter at René Bjerregaard blev musikdirigent, fortsatte rådhuskoncerterne et par år endnu. Igen med meget ringe forhåndsomtale og deraf følgende lille publikum. Rådhuskoncerterne fik nok dødsstødet i 2004, da man pludselig fandt på, at musikkorpset skulle til at betale leje af Rådhushallen for at få lov til at spille der. Den sidste rådhuskoncert fandt sted søndag den 1. oktober 2006.

Man fristes til at tro, at der findes en hemmelig ordre fra borgmester Anker Boye, der jo i sin tid blev så grumme fornærmet af Hammerbak og måske trænger til at få hævn, om at alt, hvad der har med regimentsmusik at gøre, skal ties ihjel samtidig med, at der skal stikkes en kæp i hjulet, hvor det er muligt. Men mon dog virkelig byens borgmester kan have så lav og smålig en tankegang. I så fald ville det se slemt ud.

Det er dog imidlertid påfaldende, at Fyens Stiftstidende i de sidste mange år stort set intet har skrevet om regimentsmusikken. De forskellige planer om nedlæggelser og indskrænkninger på musikkorpsenes område i forbindelse med de seneste forsvarsforlig har jeg heller ikke kunnet læse noget om i avisen, så hvis der har stået noget, har det været særdeles godt skjult. Og Slesvigske Musikkorps er jo dog det 'lokale' professionelle militære musikkorps på Fyn, som avisen bør interessere sig for.

Heller ikke uden for Odense er der meget regimentsmusik tilbage på Fyn. Men det sker dog en sjælden gang, at vi kan læse i avisen om en koncert med Slesvigske Musikkorps et eller andet sted. Således har musikkorpset et par gange holdt nytårskoncert i Svendborg. Det er imidlertid ophørt igen, og de seneste år er det ikke blevet til meget mere end et par årlige pensionistkoncerter. Den ene af dem i Faaborg, som jo var hjemsted for orkesteret i en kort periode under krigen. Der er meget langt til de ca. 120 årlige koncerter med Musikkorps Fyn eller de mange arrangementer, hvor  2. Regiments Musikkorps nåede at medvirke før 1953.

Som bekendt er Slesvigske Musikkorps et populært og efterspurgt orkester. Det giver årligt ca. 130 koncerter, hvilket jo er noget mindre end standarden førhen. Det må vel for en stor del skyldes, at orkesteret må bruge så uforholdsmæssigt meget tid på transport rundt i hele landet, men sikkert også, at tidligere tiders mange små koncerter til dels er afløst af færre men større.

Det er fuldt forståeligt, at musikkorpset fra Haderslev finder steder at spille, hvor man kan føle sig mere velkommen, end man har kunnet i hvert fald i Odense. Men det har jo desværre betydet, at begrebet regimentsmusik stort set er forsvundet fra fynboernes bevidsthed. Vi er dog på Fyn stadig nogle stykker, som kan huske det, og vi savner marcherne, de klassiske ouverturer, musicaludtogene, bigbandarrangementerne, H. C. Lumbye –stilen, tidens populære toner, solistpræstationerne osv. osv. alt sammen udført af  kompetente professionelle musikere af fornemste klasse. Det er synd, at den musiktradition nu mere eller mindre er overladt til amatørerne.